En konflikt i børnehaven

En pædagogisk fortælling til DKK

K er en udad reagerende dreng. Han er ofte glad og i godt humør, men når noget går ham imod bliver han rigtig ked af det og vred, og kan tit finde på at slå, sparke og bide andre børn. R er en mere forsigtig dreng, og de to drenge har mange konflikter. Konflikterne mellem K og R opstår ofte sidst på eftermiddagen, hvor der ikke er så meget personale, og det ender ofte med at K slår, sparker eller bider R.

Det er eftermiddag og alle børnehavebørnene leger i alrummet. Der er 2 pædagoger tilbage, til ca 15 børn. De to pædagoger er i gang med oprydning og rengøring, samtidig med at de holder øje med børnene. K sidder i sofaen og hygger sig med at kigge i bøger. Han skal tisse, og går derfor ud på toilettet. I mellemtiden har R sat sig i sofaen, og da K kommer tilbage vil han op i sofaen igen. K spørger om han må sidde i sofaen sammen med R, men R råber straks: ”NEJ!”. K bliver ked af det og siger stille og roligt: ”alle må sidde i sofaen”, R siger igen ”NEJ”, men K kravler alligevel op i sofaen, og sætter sig i modsatte ende og siger ”Jeg må altså også godt være her”. R siger igen, at K ikke må være i sofaen, og at han skal gå ned, men det vil K ikke. K bliver mere og mere ked af det, og da R igen råber at K skal gå ned, sparker han R. I det øjeblik hvor K sparker R, kommer R’s far ind af døren, og da han ser sin søn blive sparket ned af sofaen, bliver han rasende. Han skynder sig hen for at trøste R, mens han højlydt skælder K ud, og kalder ham en ”møgunge”.  Han styrter hen til pædagogen og siger mange grimme ting om K. Pædagogen har ikke set episoden, og faren fortæller at R har siddet stille og roligt i sofaen, da K begynder at sparke ham i hovedet så han falder ned af sofaen. Pædagogen beklager meget, og lover at de fremover vil skærpe opmærksomheden omkring de to drenge om eftermiddagen.

En skøn dag

En fortælling til DKK

  Vi er i en vuggestue for 0-3 årige. Vuggestuen er netop flyttet i en ny tilbygning og har udvidet, så de nu er 2 stuer. I dag skal vi på en gåtur rundt i nærområdet.

 Morgenen starter med stearinlys og rolige lege. Børnene kommer til løbende og dagen starter stille op. Der opstår leg i små grupper og de voksne gør klar til dagens aktiviteter.

Børnene er kommet i tøjet, det regner så de er pakket godt ind fra top til tå. Turen går op af grusvejen, børnene får lov at gå fri fra deres gåmakker. Nogle laver løbe konkurrencer, andre børn går helt i stå ved synet af alle de flotte sten og propper lommerne. Det dufter af regn, våde træer og grusvej. Nogle børn finder et hul i hegnet, det fører ind til en fodboldbane. Det er fedt at løbe på fodboldbanen, vi leger vi har en bold. Alle børnene har selvfølgelig en og alle score mål. Pludselig er den der. Bakken. En stor bakke man kan løbe op af, lidt mudret nogle stedet. Børnene laver løbekonkurrence ned af bakken, der opstår et heppe hold og energien i  gruppen er høj. Vi ruller ned af bakken, mærker mudder og det våde græs.

 Turen går tilbage til vuggestuen, det er frokost tid og de trætte, men glade børn skal puttes i deres krybber.

 Det har været en dejlig dag i naturens omgivelser og udfordringer. Børnene har virkelig fået brugt deres fantasi. En oplevelse der på så mange måder bidrager til barnets udvikling. Vi behøver ikke alt det fine, der koster en masse. De behøver bare nogle voksne der gider lege og gå med på den.

Fortællinger om pædagoguddannelsen

Helt vildt lang og sikkert indviklet fortælling om pædagoguddannelsens rødder....

http://www.leksikon.org/art.php?n=5218

ZzzzZzzzzzzZZZzzzzzzz....

Pædagogisk Fortælling.

Som en del af faget DKK(Dansk, Kultur & Kommunikation) er vi blevet bedt om at skrive en narrativ fortælling, om en pædagogisk situation i vores liv, så her er min historie:

Lige siden mine teenageår, har jeg altid været en stille dreng. Jeg har passet mig selv, været på mit værelse, spillet en masse computer.. Ikke fordi jeg havde lyst, men fordi mit ydre(ikke min personlighed) var social acceptabel i de sociale areaner jeg begik mig(Folkeskole, klub mm.) Mit personlige ydre, var både det tøj jeg gik i, og den vigtigste faktor var nok, at jeg var en stor dreng(Dette resulterede i både fysisk men mest psykisk mobning). Jeg følte mig kort fortalt ufattelig afskåret i min folkeskoletid. Det er ikke fordi jeg forventer at lærerne på skolen, skulle via. Pædagogiske værktøjer, kunne løse mine problemer, men derfor manglede jeg stadig hjælp, og der var tydeligvis ingen der opfattede det.

Lyspunktet kom dog, da jeg startede på produktionsskole. Ikke så meget eleverne på skolen, men mere de ansatte, især Tom og Pia som støttede mig hele vejen, ved at inkludere mig i fællesskabet på skolen og gav mig ansvar. Jeg blev via. Produktionsskolen sendt på livsstilshøjskole i Gudum, der var groundbreaking for mig. Livsstilshøjskolen, som navnet antyder, er en skole hvor man ændrer på sin livsstil. Da jeg startede på skolen, var jeg meget skeptisk på om det lykkedes mig at tabe mig overhovedet, fordi hvordan kunne jeg, jeg havde jo fejlet med alt andet i mit liv? Men med hjælp fra tilknyttede psykologer på skolen, psykiske som såvel fysiske coaches, der var med til at kickstarte mit nye liv. Det var groundbreaker nr. 1 i mit liv.

Groundbreaker nr. 2 skete på samme tid som da jeg startede på livsstilshøjskolen. Jeg var så privilegeret og heldig, at være blevet trænet af 3 mennesker der var med til at danne den person jeg gerne vil være. B. S Christiansen, Charlotte Bøving og Lars Møller var de 3 personer jeg i realiteten havde ventet på hele mit liv. Mental coaching, hård træning og ansvar udviklede mig fænomenalt meget. 

Historier og Pædagogiske Erfaringer

Da vi som gruppe har fået til opgave at skrive en historie om vores pædagogiske erfaringer, har jeg valgt at fortælle om mit ophold på en heldagsskole som barn.

Jeg startede som de fleste andre i en helt almindelig folkeskole, hvor at jeg hurtigt fandt ud af at jeg ikke hørte til. Der var ikke plads til leg og fart over feltet, og da jeg på det tidspunkt ikke var moden nok til at være sammen med en hel klasse af elever der skulle sidde stille i længere tid af gangen, faldt jeg hurtigt ud af fællesskabet. Jeg kunne ikke koncentrere mig og brød mig ikke om at blive irettesat for at "være mig selv". Jeg følte ikke at jeg gjorde noget forkert, men reagerede blot på at jeg ikke passede ind i de rammer der var stillet op. Børnehaveklassen måtte jeg gå om, og det hjalp mig ikke at jeg kom ind i en klasse med endnu mere fart over feltet og endnu flere uregerlige unger.

De næste to år i den klasse var præget af slagsmål, drillerier og alt det der følger med når man ikke har de rigtige relationsværktøjer med sig i tasken, når man skal begå sig i noget så svært som en kommunal folkeskole. Et sted hvor der ikke er plads til at være ret meget anderledes fra normen. Derfor blev jeg i sammen råd med min mor og skolens ansatte i 2. klasse flyttet ud på en heldagsskole hvor jeg skulle arbejde med mit temperament og mine relationer til både børn men især også voksne, som jeg havde fået et rigtig skidt indtryk af. Jeg manglede simpelthen både tro og tillid til de voksne, da jeg førhen var blevet mødt af afvisning og skældud da jeg ikke kunne få den hjælp i skolen jeg havde brug for.

Men at komme på heldagsskole skulle vise sig at være min redning, da jeg pludselig blev mødt af nogle helt andre rammer og i den grad nogle helt andre voksne, der gik til mig på nogle måder jeg ikke havde oplevet før. Følelsen af at blive taget seriøst og at få den opmærksomhed man havde brug for, når tingene var svære både fagligt og relationsmæssigt, gjorde at jeg udviklede mig meget og jeg fik det hurtigt bedre. Der var med andre ord plads til at være anderledes, så man kunne kapere at være "normal" og være med når tingene ikke kun drejede sig om mig.

Oplevelsen af at man godt kunne have et godt og tillidsfyldt forhold til de voksne var i stor grad med til at jeg smed den facade som mit voldsomme temperament havde været med til at opretholde. Jeg fandt ud af at jeg ikke behøvede at stille mig på bagbenene og jeg behøvede heller ikke at være i centrum hele tiden, fordi at der rent faktisk blev taget hånd om de ting jeg havde det svært med. Så var det også meget nemmere at give plads til de andre der havde det svært, hvilket jeg vil mene har givet mig en stor del af den empati og medmenneskelighed som jeg gerne vil prale af at jeg har i dag.

For mit vedkommende har den pædagogiske tilgang til læring og den forstående og omsorgsfulde behandling, kombineret med at komme ud af klasseværelset, været en stor del af at jeg fik det bedre og kunne komme tilbage i folkeskolen i femte klasse og færdiggøre min folkeskoletid.

Pædagogiske oplevelser

En pædagogisk oplevelse

-          Dette indlæg kommer som følge af en opgave vi fik for i faget Dansk Kultur og Kommunikation. Vi skal individuelt komme med en fortælling som bunder i en pædagogisk oplevelse som vi har oplevet. Jeg har valgt at fortælle lidt om en oplevelse som jeg har haft familiært, og som har haft en indflydelse på mig.

Min bror er født med nedsat funktionsevne og Odines syndrom. Jeg er derfor vokset op i et miljø, hvor mine forældres fokus har været på min storebror, hans sygdom og de komplikationer som fremkom heraf. I min opvækst med min storebror, har jeg tit mødt den pædagogiske verden, når jeg har hentet min bror i hans skole, passet ham, når hans kammerater har været på besøg osv.

Jeg har deltaget i fester på hans skole, hvor man mødte de andre skoleelever, og hvor man fik et indblik i den pædagogiske verden, blandt andet ved, at man hurtigt fandt ud af, at man ikke kunne snakke og opfører sig på samme måde overfor mennesker med nedsat funktionsevne, idet deres reaktioner og opfattelser kunne varierer kraftigt.

Blandt andet fortalte min far en joke om dinosaurer, hvorefter et forældrepar kom over og fortalte at han ikke skulle lave sjov med det, da de lige havde set på tv, at der var en ø, hvor der var levende dinosaurer (Jurassic Park). Dette gjorde mig opmærksom på vigtigheden af, at man skal tænke på, hvad man siger og til hvem, hvordan budskabet bliver opfattet og hvad ens intention var.

Denne viden har jeg kunnet tage med mig, og jeg har også anvendt denne viden i mine erhverv, i min daglige omgang med mennesker. Man finder hurtigt ud af, at hvis man skal kunne forklarer det samme til flere mennesker, som skal have samme forståelse for emnet, så kan det være nødvendigt med forskellige måder at udtrykke sig og forklarer sig på. 

Velkommen til De Fem Vises blog. Her vil snart følge mere info og spændende indlæg!