Karsten på tur (Historie fra Bostøtten)

Fiktiv pædagogisk historie i DKK

Når man kommer ind i lejligheden, mødes man i entreen af en tung lugt. Væggene i entreen er gullige som følge af en årelang cigaretrygning i lejligheden, og ligesom væggene har gulvtæppet også taget skade. Brandmærker, aske og støv er samlet overalt på gulvtæppet, som man hurtigt får et indtryk af, nok ikke er blevet skiftet i lange tider.

Karsten sidder for nedrullede gardiner i sin yndlingsstol i stuen, som bærer præg af mørke. Ligesom gangen er man ikke i tvivl om, at der ryges i dette rum. Der er rodet og pizzabakker, fra forrige uge, ligger spredt rundt omkring og kattebakken ser ud til ikke at have været tømt i et stykke tid. Stedet virker opgivende og man kan fornemme livlysten er forsvindende, rodet, mørket, den manglende hygiejne og lugten er med til at danne dette indtryk.

Karsten er en 33 årig mand. Han er en smule buttet og har dog også, som pizzabakkerne indikerer, en stor kærlighed til mad, også andet end fastfood. Han har langt fedtet hår, som ligesom lejligheden, godt kunne have brugt en vask eller to. 

Aktivering har han været i mange gange. Han har altid haft svært ved rutiner og mødetider, og dette kan ses på hans cv, som er langt. Der er mange stillingsskift og det er sjældent at han har arbejdet samme sted i mere end et par måneder. Der har været mange perioder, hvor han har været afhængig af offentlige ydelser.

Familiemæssigt har han ikke meget at trække på. Forældrene døde da Karsten var ung, som følge af et hårdt liv med et længerevarende alkoholmisbrug. Den eneste der er tilbage, som han stadig har kontakt til, er storesøsteren. Storesøsteren bor også i Randers, men hun har ikke så meget kontakt med Karsten. Søsteren har familie og en karriere at tage sig af, men forholdet mellem dem er dog godt, og søsteren er en vigtig person i Karstens liv.

Det er tirsdag i september, Karsten har en aftale med sin kontaktperson Kurt fra Bostøtten. Han har været tilknyttet Bostøtten i et par måneder. Det er ikke altid Karsten overholder de aftaler han har med Kurt, da han ind i mellem har perioder, hvor han har svært ved at forholde sig til andre mennesker, og hvor han har brug for at være alene.

Kurt og Karsten mødes ved naturstien, for at gå en tur. Det er en dejlig solskinsdag, fuglene synger og der står fiskere langs åen. Træernes blade er farverige og man fornemmer efterårets kommen. Selvom solen skinner er det ikke ligefrem varmt, og man kan se, at jakkernes tid er ved at vende tilbage. Der blæser en sagte vind, som gør at dagen føles ekstra kølig, hvilket gør at både Karsten og Kurt har store jakker på. Karsten har fundet en ældre jakke frem, som han fik af sine forældre dengang han var teenager. Den er slidt og selvom han har den på, kan man se at han fryser en smule.

De første par minutter er der ikke megen snak mellem dem, kun det obligatoriske ”goddag” og ”godt at se dig igen” bliver ytret, men mere bliver det ikke til. De går ned af naturstien og Kurt spørger ind til Karsten hvordan det går. Samtalen kører lidt frem og tilbage. Karsten fortæller om sin hverdag og hvordan det går derhjemme. Han synes selv, at han er blevet bedre til at gøre rent og lugten af cigaretrøg er ikke så gennemtrængende længere, da vinduerne bliver åbnet lidt oftere.  

Kurt spørger hvordan det går med storesøsteren og om de har snakket sammen fornyligt. Karstens ansigtsmimik ændrer sig straks ved dette spørgsmål, og man kan se der er noget galt. Han fortæller Kurt, at hans søster skal flytte til Haderslev med sin familie, da hendes mand har fået et nyt job. Karsten er skuffet over at hun ikke prioriterer ham højere, og han frygter, at deres i forvejen begrænsede kontakt, vil blive forringet. Kurt forsøger at spørge ind til det, men Karsten stopper med at fortælle, og siger han ikke gider tale om det med Kurt længere. De fortsætter med at gå deres tur langs åen, efter spørgsmålet om storesøsteren er samtalen gået lidt i stå. Efter noget tid spørger Kurt ind til, om Karsten har tænkt på fremtiden og om han har nogle ønsker til, hvilke mål de skal arbejde hen imod.  Efter noget betænkningstid, hvor Karsten har været meget stille, foreslår Kurt, at Karsten kunne prøve at deltage i nogle af de sociale arrangementer Bostøtten tilbyder, for på den måde at opbygge en omgangskreds, så han kan komme mere væk fra lejligheden og møde nye mennesker.

Karsten føler sig presset af de forslag og den vekslende samtale. Han kan ikke tage stilling til Kurts forslag. Kurt fortsætter ”Det kunne være godt for dig, at lære nogle mennesker at kende, især nu hvor din søster flytter, ellers kan du komme til at føle dig meget alene”. Karsten stopper brat op og kigger på Kurt ”Jeg har sagt til dig, at jeg ikke gider snakke om min søster mere, nu skrider jeg”.

Efter gåturen med Kurt har Karsten været ked af situationen og er meget frustreret. Han føler ikke, at han har modtaget den støtte, han gerne ville have, og føler ikke at Kurt har været særlig forstående overfor hans situation. Derfor beslutter Karsten sig for, at holde et møde med sin sagsbehandler, så han kan finde ud af hvad han skal gøre.

Under samtalen med sagsbehandleren fortæller Karsten, at han har følt sig presset og er blevet usikker i hans forhold til Kurt. Han har meget svært ved, at håndtere den måde Kurt har valgt, at lægge pres på ham psykisk. Karsten vil gerne have at Bostøtten er klar over, at han er frustreret og ked af det, men han bliver hurtigt vred og aggressiv. Derfor vælger de, at skrive til Bostøtten for at aftale et møde, hvor de kan tale om situationen.

Efter at sagsbehandleren og Karsten har taget kontakt til Bostøtten, bliver der aftalt et møde. Ved mødet deltager Karsten og hans sagsbehandler, samt Kurt og lederen fra Bostøtten.

Intern tekst, DKK (Børnehaven "Kulkælderen")

Hej Peter! Jeg har fundet noget rigtig spændende materiale til dialogisk læsning, som vi forhåbentlig kan få implementeret i dagligdagen hos os her i Kulkælderen. Dialogisk læsning er det at inddrage modtageren for læsestoffet i selve læsningen, så at billeder, ord og udtryk mv. bliver vendt og drejet og fortolket sammen med modtageren. Dette er der forskellige teknikker til og noget at arbejdet med det omfatter følgende:

Før læsningen

• Læs bogen før du læser med dit barn og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge ind til I historien. når I læser den sammen.
• Gør læsningen til noget trygt og særligt.
• Præsentér bogen for dit barn: vis forsiden og bagsiden frem og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet bogen.
• Stil spørgsmål til barnet om bogens udseende.
  Lad evt. dit barn sidde med en lille genstand som har en særlig betydning i historien.

Under læsningen

• Vær altid åben for spørgsmål undervejs. Når dit barn stiller spørgsmål, så stop op og besvar.
• Følg dit barns nysgerrighed, vær nærværende, spørg ind til dit barns interesse og lyt til dets svar. Inddrag dit barn som medfortæller.
• Ved genlæsning, vis bogen frem og opfordr dit barn til at fortælle det, det kan huske, fx ud fra billederne. Tilføj gerne ny viden til dit barns viden. 

Efter læsning

• Samtal om indholdet også efter at bogen er lukket. Brug de nye ord, som bogen indeholder - jo flere gange dit barn hører ordene, jo større sandsynlighed er der for at barnet husker dem og selv vil anvende dem.

Når du har kigget det igennem synes jeg at vi skal mødes næste gang vi har børnefri tid, og bruge en halv times tid på at debattere hvordan vi vil gribe det med dialogisk læsning an i hverdagen hos os. Jeg tænker måske at det ville være et godt fokuspunkt til samling, således at vi kan få alle med. Nogle af vores børn kunne godt få gavn af at få "lov til at være med" lidt oftere.

Hilsen Simon

Ekstern tekst, DKK (Børnehaven "Kulkælderen")

Kære alle de dejlige forældre til børnene i Kulkælderen!

Vi har i denne uge arbejdet med dialogisk læsning, i forbindelse med at vi læser bogen "Eventyrland". Bogen er en samling af flere små eventyr, som vi så snakker om hver gang vi starter et nyt. Dialogisk læsning er kort fortalt inddragelse af børnene mens man læser. Det betyder at når vi læser, kigger og fortæller børnene med. Vi holder pauser i læsningen så at børnene kan spørge ind til tingene i bogen og vi spørger også selv børnene om de ting der sker i bogen. Det gør at børnene meget bedre forstår de billeder og den tekst vi arbejder med, og det er med til at styrke deres sprog. Når de skal lære svære ord eller forstå nye billedlige situationer, som når fx heksen stikker af sted på kosten, så giver det dem en ekstra dimension at få en voksen til at uddybe de ting de måske ikke helt forstår. Vi har i et stykke tid brugt dialogisk læsning da børnene synes det er rigtig sjovt og udfordrende at få lov til at læse med, og vi kan se og høre på deres sprog at det rykker dem at være med. Da vi har en del tosprogede børn hos os, bruger vi også dialogisk læsning i mindre grupper, hvor vi intensivt styrker deres sprog når de sammen med dansksprogede børn kan øve deres ord og begreber når vi f.eks. læser "Jungledyret Hugo" og børnene lærer forskellen på en "røv" og en "ræv" :) Udtalen er ikke altid den samme som ordet!

Vi opfordrer jer til selv at tage dialogisk læsning op derhjemme når i læser historier for jeres børn. I kan finde gode tips og vejledning til hvordan i griber det an derhjemme på  http://www.sprogpakken.dk/foraeldre/dialogisk.php hvis i har mod på at prøve det :)

En konflikt i børnehaven

En pædagogisk fortælling til DKK

K er en udad reagerende dreng. Han er ofte glad og i godt humør, men når noget går ham imod bliver han rigtig ked af det og vred, og kan tit finde på at slå, sparke og bide andre børn. R er en mere forsigtig dreng, og de to drenge har mange konflikter. Konflikterne mellem K og R opstår ofte sidst på eftermiddagen, hvor der ikke er så meget personale, og det ender ofte med at K slår, sparker eller bider R.

Det er eftermiddag og alle børnehavebørnene leger i alrummet. Der er 2 pædagoger tilbage, til ca 15 børn. De to pædagoger er i gang med oprydning og rengøring, samtidig med at de holder øje med børnene. K sidder i sofaen og hygger sig med at kigge i bøger. Han skal tisse, og går derfor ud på toilettet. I mellemtiden har R sat sig i sofaen, og da K kommer tilbage vil han op i sofaen igen. K spørger om han må sidde i sofaen sammen med R, men R råber straks: ”NEJ!”. K bliver ked af det og siger stille og roligt: ”alle må sidde i sofaen”, R siger igen ”NEJ”, men K kravler alligevel op i sofaen, og sætter sig i modsatte ende og siger ”Jeg må altså også godt være her”. R siger igen, at K ikke må være i sofaen, og at han skal gå ned, men det vil K ikke. K bliver mere og mere ked af det, og da R igen råber at K skal gå ned, sparker han R. I det øjeblik hvor K sparker R, kommer R’s far ind af døren, og da han ser sin søn blive sparket ned af sofaen, bliver han rasende. Han skynder sig hen for at trøste R, mens han højlydt skælder K ud, og kalder ham en ”møgunge”.  Han styrter hen til pædagogen og siger mange grimme ting om K. Pædagogen har ikke set episoden, og faren fortæller at R har siddet stille og roligt i sofaen, da K begynder at sparke ham i hovedet så han falder ned af sofaen. Pædagogen beklager meget, og lover at de fremover vil skærpe opmærksomheden omkring de to drenge om eftermiddagen.

En skøn dag

En fortælling til DKK

  Vi er i en vuggestue for 0-3 årige. Vuggestuen er netop flyttet i en ny tilbygning og har udvidet, så de nu er 2 stuer. I dag skal vi på en gåtur rundt i nærområdet.

 Morgenen starter med stearinlys og rolige lege. Børnene kommer til løbende og dagen starter stille op. Der opstår leg i små grupper og de voksne gør klar til dagens aktiviteter.

Børnene er kommet i tøjet, det regner så de er pakket godt ind fra top til tå. Turen går op af grusvejen, børnene får lov at gå fri fra deres gåmakker. Nogle laver løbe konkurrencer, andre børn går helt i stå ved synet af alle de flotte sten og propper lommerne. Det dufter af regn, våde træer og grusvej. Nogle børn finder et hul i hegnet, det fører ind til en fodboldbane. Det er fedt at løbe på fodboldbanen, vi leger vi har en bold. Alle børnene har selvfølgelig en og alle score mål. Pludselig er den der. Bakken. En stor bakke man kan løbe op af, lidt mudret nogle stedet. Børnene laver løbekonkurrence ned af bakken, der opstår et heppe hold og energien i  gruppen er høj. Vi ruller ned af bakken, mærker mudder og det våde græs.

 Turen går tilbage til vuggestuen, det er frokost tid og de trætte, men glade børn skal puttes i deres krybber.

 Det har været en dejlig dag i naturens omgivelser og udfordringer. Børnene har virkelig fået brugt deres fantasi. En oplevelse der på så mange måder bidrager til barnets udvikling. Vi behøver ikke alt det fine, der koster en masse. De behøver bare nogle voksne der gider lege og gå med på den.

Fortællinger om pædagoguddannelsen

Helt vildt lang og sikkert indviklet fortælling om pædagoguddannelsens rødder....

http://www.leksikon.org/art.php?n=5218

ZzzzZzzzzzzZZZzzzzzzz....

Pædagogisk Fortælling.

Som en del af faget DKK(Dansk, Kultur & Kommunikation) er vi blevet bedt om at skrive en narrativ fortælling, om en pædagogisk situation i vores liv, så her er min historie:

Lige siden mine teenageår, har jeg altid været en stille dreng. Jeg har passet mig selv, været på mit værelse, spillet en masse computer.. Ikke fordi jeg havde lyst, men fordi mit ydre(ikke min personlighed) var social acceptabel i de sociale areaner jeg begik mig(Folkeskole, klub mm.) Mit personlige ydre, var både det tøj jeg gik i, og den vigtigste faktor var nok, at jeg var en stor dreng(Dette resulterede i både fysisk men mest psykisk mobning). Jeg følte mig kort fortalt ufattelig afskåret i min folkeskoletid. Det er ikke fordi jeg forventer at lærerne på skolen, skulle via. Pædagogiske værktøjer, kunne løse mine problemer, men derfor manglede jeg stadig hjælp, og der var tydeligvis ingen der opfattede det.

Lyspunktet kom dog, da jeg startede på produktionsskole. Ikke så meget eleverne på skolen, men mere de ansatte, især Tom og Pia som støttede mig hele vejen, ved at inkludere mig i fællesskabet på skolen og gav mig ansvar. Jeg blev via. Produktionsskolen sendt på livsstilshøjskole i Gudum, der var groundbreaking for mig. Livsstilshøjskolen, som navnet antyder, er en skole hvor man ændrer på sin livsstil. Da jeg startede på skolen, var jeg meget skeptisk på om det lykkedes mig at tabe mig overhovedet, fordi hvordan kunne jeg, jeg havde jo fejlet med alt andet i mit liv? Men med hjælp fra tilknyttede psykologer på skolen, psykiske som såvel fysiske coaches, der var med til at kickstarte mit nye liv. Det var groundbreaker nr. 1 i mit liv.

Groundbreaker nr. 2 skete på samme tid som da jeg startede på livsstilshøjskolen. Jeg var så privilegeret og heldig, at være blevet trænet af 3 mennesker der var med til at danne den person jeg gerne vil være. B. S Christiansen, Charlotte Bøving og Lars Møller var de 3 personer jeg i realiteten havde ventet på hele mit liv. Mental coaching, hård træning og ansvar udviklede mig fænomenalt meget. 

Historier og Pædagogiske Erfaringer

Da vi som gruppe har fået til opgave at skrive en historie om vores pædagogiske erfaringer, har jeg valgt at fortælle om mit ophold på en heldagsskole som barn.

Jeg startede som de fleste andre i en helt almindelig folkeskole, hvor at jeg hurtigt fandt ud af at jeg ikke hørte til. Der var ikke plads til leg og fart over feltet, og da jeg på det tidspunkt ikke var moden nok til at være sammen med en hel klasse af elever der skulle sidde stille i længere tid af gangen, faldt jeg hurtigt ud af fællesskabet. Jeg kunne ikke koncentrere mig og brød mig ikke om at blive irettesat for at "være mig selv". Jeg følte ikke at jeg gjorde noget forkert, men reagerede blot på at jeg ikke passede ind i de rammer der var stillet op. Børnehaveklassen måtte jeg gå om, og det hjalp mig ikke at jeg kom ind i en klasse med endnu mere fart over feltet og endnu flere uregerlige unger.

De næste to år i den klasse var præget af slagsmål, drillerier og alt det der følger med når man ikke har de rigtige relationsværktøjer med sig i tasken, når man skal begå sig i noget så svært som en kommunal folkeskole. Et sted hvor der ikke er plads til at være ret meget anderledes fra normen. Derfor blev jeg i sammen råd med min mor og skolens ansatte i 2. klasse flyttet ud på en heldagsskole hvor jeg skulle arbejde med mit temperament og mine relationer til både børn men især også voksne, som jeg havde fået et rigtig skidt indtryk af. Jeg manglede simpelthen både tro og tillid til de voksne, da jeg førhen var blevet mødt af afvisning og skældud da jeg ikke kunne få den hjælp i skolen jeg havde brug for.

Men at komme på heldagsskole skulle vise sig at være min redning, da jeg pludselig blev mødt af nogle helt andre rammer og i den grad nogle helt andre voksne, der gik til mig på nogle måder jeg ikke havde oplevet før. Følelsen af at blive taget seriøst og at få den opmærksomhed man havde brug for, når tingene var svære både fagligt og relationsmæssigt, gjorde at jeg udviklede mig meget og jeg fik det hurtigt bedre. Der var med andre ord plads til at være anderledes, så man kunne kapere at være "normal" og være med når tingene ikke kun drejede sig om mig.

Oplevelsen af at man godt kunne have et godt og tillidsfyldt forhold til de voksne var i stor grad med til at jeg smed den facade som mit voldsomme temperament havde været med til at opretholde. Jeg fandt ud af at jeg ikke behøvede at stille mig på bagbenene og jeg behøvede heller ikke at være i centrum hele tiden, fordi at der rent faktisk blev taget hånd om de ting jeg havde det svært med. Så var det også meget nemmere at give plads til de andre der havde det svært, hvilket jeg vil mene har givet mig en stor del af den empati og medmenneskelighed som jeg gerne vil prale af at jeg har i dag.

For mit vedkommende har den pædagogiske tilgang til læring og den forstående og omsorgsfulde behandling, kombineret med at komme ud af klasseværelset, været en stor del af at jeg fik det bedre og kunne komme tilbage i folkeskolen i femte klasse og færdiggøre min folkeskoletid.

Pædagogiske oplevelser

En pædagogisk oplevelse

-          Dette indlæg kommer som følge af en opgave vi fik for i faget Dansk Kultur og Kommunikation. Vi skal individuelt komme med en fortælling som bunder i en pædagogisk oplevelse som vi har oplevet. Jeg har valgt at fortælle lidt om en oplevelse som jeg har haft familiært, og som har haft en indflydelse på mig.

Min bror er født med nedsat funktionsevne og Odines syndrom. Jeg er derfor vokset op i et miljø, hvor mine forældres fokus har været på min storebror, hans sygdom og de komplikationer som fremkom heraf. I min opvækst med min storebror, har jeg tit mødt den pædagogiske verden, når jeg har hentet min bror i hans skole, passet ham, når hans kammerater har været på besøg osv.

Jeg har deltaget i fester på hans skole, hvor man mødte de andre skoleelever, og hvor man fik et indblik i den pædagogiske verden, blandt andet ved, at man hurtigt fandt ud af, at man ikke kunne snakke og opfører sig på samme måde overfor mennesker med nedsat funktionsevne, idet deres reaktioner og opfattelser kunne varierer kraftigt.

Blandt andet fortalte min far en joke om dinosaurer, hvorefter et forældrepar kom over og fortalte at han ikke skulle lave sjov med det, da de lige havde set på tv, at der var en ø, hvor der var levende dinosaurer (Jurassic Park). Dette gjorde mig opmærksom på vigtigheden af, at man skal tænke på, hvad man siger og til hvem, hvordan budskabet bliver opfattet og hvad ens intention var.

Denne viden har jeg kunnet tage med mig, og jeg har også anvendt denne viden i mine erhverv, i min daglige omgang med mennesker. Man finder hurtigt ud af, at hvis man skal kunne forklarer det samme til flere mennesker, som skal have samme forståelse for emnet, så kan det være nødvendigt med forskellige måder at udtrykke sig og forklarer sig på. 

Velkommen til De Fem Vises blog. Her vil snart følge mere info og spændende indlæg!