Karsten på tur (Historie fra Bostøtten)

Fiktiv pædagogisk historie i DKK

Når man kommer ind i lejligheden, mødes man i entreen af en tung lugt. Væggene i entreen er gullige som følge af en årelang cigaretrygning i lejligheden, og ligesom væggene har gulvtæppet også taget skade. Brandmærker, aske og støv er samlet overalt på gulvtæppet, som man hurtigt får et indtryk af, nok ikke er blevet skiftet i lange tider.

Karsten sidder for nedrullede gardiner i sin yndlingsstol i stuen, som bærer præg af mørke. Ligesom gangen er man ikke i tvivl om, at der ryges i dette rum. Der er rodet og pizzabakker, fra forrige uge, ligger spredt rundt omkring og kattebakken ser ud til ikke at have været tømt i et stykke tid. Stedet virker opgivende og man kan fornemme livlysten er forsvindende, rodet, mørket, den manglende hygiejne og lugten er med til at danne dette indtryk.

Karsten er en 33 årig mand. Han er en smule buttet og har dog også, som pizzabakkerne indikerer, en stor kærlighed til mad, også andet end fastfood. Han har langt fedtet hår, som ligesom lejligheden, godt kunne have brugt en vask eller to. 

Aktivering har han været i mange gange. Han har altid haft svært ved rutiner og mødetider, og dette kan ses på hans cv, som er langt. Der er mange stillingsskift og det er sjældent at han har arbejdet samme sted i mere end et par måneder. Der har været mange perioder, hvor han har været afhængig af offentlige ydelser.

Familiemæssigt har han ikke meget at trække på. Forældrene døde da Karsten var ung, som følge af et hårdt liv med et længerevarende alkoholmisbrug. Den eneste der er tilbage, som han stadig har kontakt til, er storesøsteren. Storesøsteren bor også i Randers, men hun har ikke så meget kontakt med Karsten. Søsteren har familie og en karriere at tage sig af, men forholdet mellem dem er dog godt, og søsteren er en vigtig person i Karstens liv.

Det er tirsdag i september, Karsten har en aftale med sin kontaktperson Kurt fra Bostøtten. Han har været tilknyttet Bostøtten i et par måneder. Det er ikke altid Karsten overholder de aftaler han har med Kurt, da han ind i mellem har perioder, hvor han har svært ved at forholde sig til andre mennesker, og hvor han har brug for at være alene.

Kurt og Karsten mødes ved naturstien, for at gå en tur. Det er en dejlig solskinsdag, fuglene synger og der står fiskere langs åen. Træernes blade er farverige og man fornemmer efterårets kommen. Selvom solen skinner er det ikke ligefrem varmt, og man kan se, at jakkernes tid er ved at vende tilbage. Der blæser en sagte vind, som gør at dagen føles ekstra kølig, hvilket gør at både Karsten og Kurt har store jakker på. Karsten har fundet en ældre jakke frem, som han fik af sine forældre dengang han var teenager. Den er slidt og selvom han har den på, kan man se at han fryser en smule.

De første par minutter er der ikke megen snak mellem dem, kun det obligatoriske ”goddag” og ”godt at se dig igen” bliver ytret, men mere bliver det ikke til. De går ned af naturstien og Kurt spørger ind til Karsten hvordan det går. Samtalen kører lidt frem og tilbage. Karsten fortæller om sin hverdag og hvordan det går derhjemme. Han synes selv, at han er blevet bedre til at gøre rent og lugten af cigaretrøg er ikke så gennemtrængende længere, da vinduerne bliver åbnet lidt oftere.  

Kurt spørger hvordan det går med storesøsteren og om de har snakket sammen fornyligt. Karstens ansigtsmimik ændrer sig straks ved dette spørgsmål, og man kan se der er noget galt. Han fortæller Kurt, at hans søster skal flytte til Haderslev med sin familie, da hendes mand har fået et nyt job. Karsten er skuffet over at hun ikke prioriterer ham højere, og han frygter, at deres i forvejen begrænsede kontakt, vil blive forringet. Kurt forsøger at spørge ind til det, men Karsten stopper med at fortælle, og siger han ikke gider tale om det med Kurt længere. De fortsætter med at gå deres tur langs åen, efter spørgsmålet om storesøsteren er samtalen gået lidt i stå. Efter noget tid spørger Kurt ind til, om Karsten har tænkt på fremtiden og om han har nogle ønsker til, hvilke mål de skal arbejde hen imod.  Efter noget betænkningstid, hvor Karsten har været meget stille, foreslår Kurt, at Karsten kunne prøve at deltage i nogle af de sociale arrangementer Bostøtten tilbyder, for på den måde at opbygge en omgangskreds, så han kan komme mere væk fra lejligheden og møde nye mennesker.

Karsten føler sig presset af de forslag og den vekslende samtale. Han kan ikke tage stilling til Kurts forslag. Kurt fortsætter ”Det kunne være godt for dig, at lære nogle mennesker at kende, især nu hvor din søster flytter, ellers kan du komme til at føle dig meget alene”. Karsten stopper brat op og kigger på Kurt ”Jeg har sagt til dig, at jeg ikke gider snakke om min søster mere, nu skrider jeg”.

Efter gåturen med Kurt har Karsten været ked af situationen og er meget frustreret. Han føler ikke, at han har modtaget den støtte, han gerne ville have, og føler ikke at Kurt har været særlig forstående overfor hans situation. Derfor beslutter Karsten sig for, at holde et møde med sin sagsbehandler, så han kan finde ud af hvad han skal gøre.

Under samtalen med sagsbehandleren fortæller Karsten, at han har følt sig presset og er blevet usikker i hans forhold til Kurt. Han har meget svært ved, at håndtere den måde Kurt har valgt, at lægge pres på ham psykisk. Karsten vil gerne have at Bostøtten er klar over, at han er frustreret og ked af det, men han bliver hurtigt vred og aggressiv. Derfor vælger de, at skrive til Bostøtten for at aftale et møde, hvor de kan tale om situationen.

Efter at sagsbehandleren og Karsten har taget kontakt til Bostøtten, bliver der aftalt et møde. Ved mødet deltager Karsten og hans sagsbehandler, samt Kurt og lederen fra Bostøtten.